torsdag den 12. december 2013

Når man skyder sig selv i foden med et skarpladt jagtgevær

Forklaring følger!!

”Ring Ring Ring!!!” Ja det er Mark” Danny ”hvad laver du” Der går lidt før jeg svarer da jeg lige skal væk fra støjen af højtråbende julefrokost- øl –indtagende-middelaldrene mænd.. ”Ja så er jeg her” ”Om jeg kan spille musik den 13. april” Ja selvfølgelig kan jeg det! Stor fest siger du! Jamen det lyder sgu da helt perfekt! ”Ja! Sig du bare god for det”
Senere på aftenen da den årlige julefrokost er ved at rinde ud, bliver jeg hentet af kæresten! På vej hjem i bilen snakker vi lidt om hvordan aftenen var gået, og jeg fortæller med stor entusiasme om en ny ”tal-trylle-kunst” jeg havde lært at en kollega. Ja, det var faktisk helt vildt. Det var noget med, at uansat hvordan man lagde x-antal rækker af tallene 1-9 sammen, så fik man et tal som skulle trækkes fra det forrige, og så landede man altid på et bestemt tal. Lige nu har jeg glemt alt om hvordan man gør – men interessant var det nu :0). Det synes min kæreste nu ikke det var!
Pludselig ”med endnu større entusiasme” fortæller jeg at vi for resten har fået en musikopgave den 13. april til en stor fest! Endnu mere pludseligt bliver der totalt stille i bilen, og farten aftager stille og roligt således at lyspælene i vejkanten kommer langsommere og langsommere mod os. Til sidst holder vil helt stille ved vejkanten!!! ”Det mener du da ikke i dit fulde alvor??” Chok man!! Jeg skal da lige love for at der røg en milliard-million tanker igennem hovedet på mig om hvad pokker jeg nu havde lavet!
For h…… Mark – det er sgu da min fødselsdag. Jeg har inviteret hele familien til spisning, og så sidder du ikke og fortæller mig at du ikke er hjemme!!
Æh!!! ”Shit” tænkte jeg.. Hvordan klarer man sig lige ud af denne her!! Jeg blev hurtig enig med mig selv om, at der nok ikke var meget andet at gøre, end at erklære sig selv for total tumpegump!!!  Puha det blev en trygget aften – og det er stadig et meget meget ømt emne! Og for pokker hvor er man også dum, når man glemmer sin kærestes fødselsdag … ”Det svarer vel lidt til at skyde sig selv i foden med et skarpladt jagtgevær”
For at dette indslag ikke skal blive alt for sørgmodig, så er jeg nødt til at peppe det lidt om med en ren omgang pjat og pjank.. Når man vil spille musik, skal der engang i mellem også øves – men når det også bliver kedeligt, så har man bare brug for at pjatte.. Det kom der så dette lille klip ud af J


Mvh Mark Stig :)

mandag den 21. maj 2012

Musikkens Venskab

Musikkens Venskab

Et venskab for livet - håber jeg!!

"Det er pudsigt som livet former sig"! Den sætning har man hørt masser af gange, og kan måske godt gøre at man tænker, "ja det ved jeg da godt"! Men alligevel så sker der nogle ting engang i mellem, som gør, at den lille brugte sætning alligvel bliver interessant.

I januar måned 2012 mødte jeg et fantastisk menneske som uden tvivl har været med til at jeg igen har fundet glæden i musikken.. Det startede med en julefrokost, og gør det ikke altid det? :0) Nej, som sagt, så startede det med en julefroskost på det lokale Ridecenter Vilhelmsdal ved Guldborg, hvor hans og min kæreste havde deres heste opstaldet. De havde stødt på hinanden et par gange ude på Ridecenteret, og de havde op til julefrokosten begge meldt sig til festgruppen som stod for oppyntning og klargøring til den store frokost. Mens de går og pynter op kommer de til at snakke om musik og det viser sig pludselig at der er utrolig mange ligheder mellem hendes kæreste og min kærestes kæreste, altså mig! Danny som han hedder, har for det første det samme efternavn som mig, eller jeg det samme som ham. Uanset hvem der har det samme som den anden, så hedder vi i hvert fald begge Andersen! Det er der måske ikke så meget fantastisk ved! Men, det næste er, at vi er lige unge og det viser sig at han bor kun et stenkast "med en stærk arm" fra mig. Men!! Det der var prikken over I'et (eller "prikken over fisken" som Axel Strøby så fint formulerede i "Pigen og Milionæren") var, at han også spillede musik og sang! Han var så småt begyndt at spille guitar, men havde sunget lige så længe han kunne huske.

I løbet af den julefrokost blev der talt om alt mellem himmel og jord, men det der for alvor slog igennem var musikken. Efter en masse snapser og en røvfuld bajere og da klokken nærmede sig 3 om natten, blev vi enig om, at det var på tide at køre hjemad. Køre!!!!! Bare rolig, det var på cykler.. Men da vi kun havde 2 cykler og var 4 personer, så var vi nødt til at bryde loven, og sidde 2 på hver cykel. Vi kom hjem, men for f..... hvor tog det lang tid... Men sikke vi hyggede os.. Danny og jeg på hver sin cykel med madammerne bag på, og så blev hele Guldborg oplyst af sange fra de gode gamle dage..

Dette var starten på et forhåbentligt livslangs venskab, ikke kun gennem musikken, men gennem alt hvad livet måtte byde os af udfordringer og glæder.

Her er en video med Danny og mig. Den er inspillet 1 måned efter vi mødte hinanden :)
:0) Mark